Handelsbetingelser for YOU RUN

Handelsbetingelser for YOU RUN

Opdateret 20. januar 2017

Arrangør

YOU RUN arrangeres og startnumre udbydes af:

YOU RUN Danmark, CVR-nr. 37 37 21 88
Skovbovej 19, 4652 Hårlev
support@youruncopenhagen.dk

support@youruncopenhagen.dk 

BetterNow

Ved din deltagelse i YOU RUN oprettes der automatisk en online indsamling på BetterNow. Se link til handelsbetingelser for oprettelse af din online indsamling på BetterNow nederst på denne side.

 

Deltagerbetingelser

Nedenstående betingelser gælder ved ethvert køb af startnummer til YOU RUN.

Distancer

YOU RUN løbes på en rundstrækning på 10 km  omkring Københavns Inderhavn med start og mål på Søren Kierkegaards Plads (ved Den Sorte Diamant). Er du tilmeldt 5 km distancen løber du en halv omgang, er du tilmeldt 10 km distancen løber du én omgang på rundstrækningen og er du tilmeldt halvmaraton distancen løber du 2 omgange (plus et ekstra loop mellem 19 og 20 km) på rundstrækningen. Der tages forbehold for ændringer.

Tidsgrænse

Løbets tidsgrænse gælder fra man passerer startstregen. For deltagere, der løber 5 km er tidsgrænsen 45 minutter, for 10 km deltagere er det 1 ½  time og for halvmaraton deltagere 3 timer, hvorefter ruten genåbnes for normal trafik.

Særlige forhold eller udstyr

Deltagelse med babyjogger er tilladt under forudsætning af, at man placerer sig bagerst i feltet og udviser hensyn overfor andre løbere. Blinde og fysisk udfordrede personer er naturligvis meget velkommen til at deltage under hensyntagen til andre løbere. Medbringer man særligt udstyr, skal dette foregå efter forudgående aftale med løbets arrangør.
Vær opmærksom på at ruten på flere strækninger er brostensbelagt, at ruten har flere smalle passager, at ruten har flere skarpe sving, at ruten passerer flere broer og at der vil være terrænforskelle på ruten.

Afhentning af startnummer

Startnumre udsendes ikke med post, men kan afhentes i Start/mål området på Søren Kierkegaards Plads fra lørdag d. 29. april i tidsrummet 10.00 - 14.00 eller på løbsdagen søndag d. 30. april fra kl. 7.30. Udlevering af startnummer kræver fremvisning af den personlige bekræftelse, der cirka 8 dage før løbet fremsendes pr. e-mail til ordreindehaver.
Afhentning af startnummer på løbsdagen sker på eget ansvar, og forsinkelser som følge af f.eks. trafikale problemer, kø til afhentningsstedet og lignende påhviler alene deltageren.

Brug af mediemateriale

Fotos, filmoptagelser, interviews og lignende mediemateriale, hvori deltagere optræder i forbindelse med YOU RUN, kan efterfølgende frit benyttes af arrangørerne til ethvert lovligt formål. Enhver deltager kan altid frabede sig at optræde på materiale som YOU RUN bruger eksternt.


Alle fotos som YOU RUN Danmark benytter såvel online som på trykt materiale, herunder på youruncopenhagen.dk og facebook.com/yourun samt øvrige medieplatforme, er i udgangspunktet underlagt ophavsret og må på ingen måde anvendes med markedsførings- eller kommercielt formål uden aftale.

Persondata og fortrolighed

YOU RUN Danmark (cvr 37 37 21 88) indhenter oplysninger til at ekspedere din løbstilmelding (via Ultimate Sport Service cvr 25 82 85 26) og til at oprette din onlineindsamling (via BetterNow cvr 34 20 55 66) samt til at opretholde et almindeligt forhold mellem YOU RUN og deltager. YOU RUN Danmark, Ultimate Sport Service og BetterNow agerer alle databehandlere i forbindelse med din løbsregistrering og onlineindsamling. E-mails til deltagere vil udelukkende blive anvendt til at sende nødvendig løbsinformation og information om din onlineindsamling, medmindre du giver samtykke til andet.


Personlige oplysninger der afgives i forbindelse med tilmelding og deltagelse i YOU RUN samt oprettelse af din indsamling, opbevares af arrangøren og videregives eller sælges ikke til tredjepart ud over ovenfor nævnte databehandlere eller i forbindelse med anonymiseret statistik. YOU RUN forbeholder sig ret til at vise deltagers navn, hold, land, firma, fødselsår og nationalitet på deltager- og resultatlister samt navn og nationalitet på startnumre.

 

Tilmeldingsbetingelser

Tilmelding

Ved online tilmelding på ultimate.dk kan man tilmelde en eller flere personer til YOU RUN. Hver tilmelding kræver en unik e-mail adresse. Sker tilmeldingen på anden vis (eftertilmelding, via gavekort eller nummeroverdragelse m.m.) gælder samme betingelser som anført i disse handelsbetingelser. Enhver der foretager en tilmelding (hvori denne tilmelder sig selv og/eller andre personer) opretter en brugerprofil med sine deltageroplysninger. Denne person kaldes herefter ordreindehaver.

Bekræftelse og kontrol af tilmelding

Umiddelbart efter tilmelding modtager ordreindehaveren en købskvittering via e-mail. Modtager man ikke en kvittering eller opdager man fejl og mangler ved den, bedes man kontakte support@youruncopenhagen.dk. Ordreindehaveren har ansvaret for at kontrollere, at alle deltageroplysninger er korrekte samt holdes opdateret, såfremt oplysningerne ændrer sig. Det påhviler til enhver tid ordreindehaveren at sørge for at de deltagere, der er anført på tilmeldingsordren, modtager de officielle deltagermails, startkort osv. henvendt til dem.  

Priser

Priser er i danske kroner inkl. moms. Deltagelse koster for 5 km 245 kr., 10 km 345 kr. og Halvmaraton 385 kr. Prisen inkluderer ligeledes deltagelse i YOU RUN træningssessioner, der måtte udbydes.

Betalingsmuligheder

Følgende betalingskort kan anvendes ved køb af startnummer: eDankort, VISA/Dankort, VISA, Mastercard, VISA Electron, Maestro og American Express (kan kun benyttes med dansk valuta - jvf. NETS). Vær opmærksom på at gebyrer varierer.
Virksomheder og offentlige institutioner kan også betale via faktura (CVR-nr. påkrævet) eller EAN-faktura. Ved betaling via faktura er betalingsfristen 7 dage netto.

BETALING OG EKSPEDITIONSGEBYRER
Når din online-ordre er registreret og din betaling med betalingskort godkendt, vil der højst gå 48 timer før dit pengeinstitut trækker beløbet fra din konto. Alle danske e-butikker betaler ekspeditionsgebyr til Nets A/S.
Ultimate Sport Service opkræver et ekspeditionsgebyr på DKK 13,75 inkl. moms, som lægges til tilmeldingsgebyret. Derudover opkræves der ved betaling med nogle betalingskort et kortgebyr. Ved gruppetilmeldinger der ikke foretages online, er ekspeditionsgebyret DKK 50 pr. ordre.

Produktansvar, fortrydelsesret og refundering

I henhold til Forbrugeraftaleloven om handel på Internettet har YOU RUN det fulde produktansvar. Deltageren (køberen) har jvf. Forbrugeraftaleloven om handel på Internettet ingen fortrydelsesret, idet rekreative fritidsaktiviteter ikke fremgår af Forbrugeraftaleloven. Tilmeldingen er derfor bindende, når betaling er foretaget, og der foretages ikke tilbagebetaling af indbetalte startgebyrer og ekspeditionsgebyrer.
Har du ikke mulighed for at deltage i løbet, kan du overføre dit startnummer til en anden deltager ved at ændre navn og øvrige oplysninger i din tilmelding på Ultimate Sport Service side. Din onlineindsamling på BetterNow kan ikke ændres og vil fortsætte, som da den blev oprettet.

Betalingssikkerhed

Betalingssystemet ved tilmelding til YOU RUN leveres af NETS og DIBS Payment Services. Kreditkortoplysninger håndteres af disse udbydere, der er blandt de ledende udbydere af onlinebetaling. Vores løsning overholder PCI-standarderne, og al kommunikation vedrørende penge og kortoplysninger er krypterede.

Ansvar, fejl og mangler

Helbred

Deltagere skal være sunde og raske og mene sig i stand til at fuldføre hele distancen ved egen hjælp. På bagsiden af løbernes startnummer kan deltagerne anføre særlige forhold vedrørende deres helbred.

Ansvar

Deltagere bekræfter ved tilmelding, at de indforstået med at deltagelse sker på eget ansvar, og at arrangøren ikke kan drages til ansvar for skader deltageren pådrager sig selv eller andre under løbet, og som ikke kan tilskrives arrangørens forhold. Deltagere under 18 år bekræfter desuden at forældre eller værge har givet accept til den mindreåriges deltagelse i YOU RUN. YOU RUN anbefaler ikke børn under 8 år at deltage i løbet.

Aflysning og force majeure

I tilfælde af aflysning pga. force majeure eller andre omstændigheder som arrangøren ikke kan pålægges ansvar for, er der ikke mulighed for refundering af startgebyr og tab i form af omkostninger i forbindelse med arrangementet.

Forbehold for fejl og mangler

Arrangøren tager forbehold for eventuelle fejl og mangler i priser og arrangementsbeskrivelser såvel online som på trykt materiale. Alt information offentliggøres med forbehold for ændringer, hvilket kan ske med kort varsel.

Kundeservice

Har du spørgsmål eller problemer omkring tilmelding til YOU RUN, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi har en udførlig FAQ, som hurtigt og enkelt vil kunne give dig svar på de fleste spørgsmål.

Alternativt kan du kontakte os på support@youruncopenhagen.dk

YOU RUN Danmark, Skovbovej 19, 4652 Hårlev, Tlf. 70 22 82 00

Har du spørgsmål vedrørende din online indsamling på BetterNow kan du se deres FAQ her eller kontakte dem: BetterNow FAQ

 

Handelsbetingelser for oprettelse af online indsamling på BetterNow

Ved deltagelse i YOU RUN oprettes der automatisk en online indsamling hos BetterNow, så snart din betaling er gennemført. Online indsamlingen er relateret til den velgørenhedssag, som deltageren har valgt ved oprettelsen. Opretter ordreindehaveren flere deltagere, oprettes der en online indsamling for hver deltager.

BetterNows opdaterede handelsbetingelser kan du finde her BetterNow Handelsbetingelser

Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

0 Kommentarer

Artiklen er lukket for kommentarer.
Drevet af Zendesk